
Foto: Shutterstock
FC København er angiveligt på jagt efter Thomas Delaney, men nu bliver han kædet sammen med et leje-skifte til den tyrkiske storklub Besiktas.
Tilbage i sommeren 2021 rykkede Thomas Delaney teltpælene op og tog fra Borussia Dortmund til Sevilla, men han er på vej videre igen.
I hvert fald har danskeren længe været rygtet væk fra La Liga-klubben, og især FC København skulle være interesserede.
Men ifølge tyrkiske Yagiz Sabuncuoglu fra VOLE kan Delaney i stedet havne i Besiktas på en lejeaftale.
Midtbanespilleren har ikke den store fremtid hos spanierne, og nu kan han altså forlade dem på en lejeaftale, melder journalisten.
FCK kan derfor få konkurrence om den danske landsholdsspiller, som indledte sin professionelle karriere hos Løverne.
I indeværende sæson har 31-årige Delaney spillet 12 kampe for Sevilla på tværs af alle turneringer, dog uden mål eller assists til følge.
Hans kontrakt med klubben løber til sommeren 2025.