
Foto: Shutterstock
Den danske Premier League-manager i Tottenham, Thomas Frank, har et godt øje til den danske komet, Victor Froholdt, der har imponeret stort i både Porto og på det danske landshold.
Han har været en særdeles god profil i denne indledning på sæsonen for både FC Porto, men også for det danske A-landshold, hvor han har startet inde de to seneste landskampe.
Siden skiftet fra FC København til FC Porto i sommers har 19-årige Victor Froholdt repræsenteret FC Porto otte gange i Liga Portugal.
Selvom han lige er ankommet kan tiden i Portugal dog snart være forbi, da et skifte til Premier League angiveligt lurer.
Det skriver mediet, CaughtOffside.
For mediet nævner, at den 19-årige midtbanedynamo har tiltrukket sig interesse fra Thomas Franks Tottenham, som vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der om, at også Arsenal og Atletico Madrid er interesseret i danskeren, der fik debut for FCK i slutningen af september-måned 2023.
Prisen på Froholdt lyder på omkring 50-60 millioner euro, hvilket i danske kroner er cirka 373 til 448 millioner.
Froholdts kontrakt med FC Porto udløber i sommeren 2030.