Medie: Tidl. FCM-spiller kan rykke til Newcastle

0
Medie: Tidl. FCM-spiller kan rykke til Newcastle

Foto: Fodbold-transfers.dk

Den 22-årige Ousmane Diomande har været en ganske stor profil i forsvaret for Sporting CP, og derfor lurer et skifte nu til Newcastle United i Premier League.

Et klubskifte for den 22-årige ivorianer, Ousmane Diomande, kan muligvis være på trapperne.

For forsvars-spilleren, der har spillet ni Champions League-kampe og lavet et mål i denne sæson, kan nu stå foran et skifte til Englands bedste række.

Det skriver mediet, Football Insider.

Mediet nævner nemlig, at landsholdsspilleren fra Elfenbenskysten har tiltrukket sig interesse fra Newcastle United, som ønsker at skrive kontrakt med ham.

Helt konkret berettes der om, at Sporting CP forlanger minimum 40 millioner pund for spilleren, hvilket omtrent svarer til 344 millioner danske kroner.

Newcastle United menes i skrivende stund at føre kapløbet om Diomande, som også har været på radaren i andre engelske Premier League-klubber.

Tidligere i karrieren har Diomande været en del af FC Midtjylland fra januar 2022 til januar 2023, hvor turen gik til Sporting CP.

Diomande nåede ikke at få førsteholdsdebut for FC Midtjylland.

Diomandes kontrakt med Sporting CP udløber i sommeren 2030.

Avis: Juventus vil snuppe Premier League-duo
Medie: Liverpool fører kapløbet om PL-argentiner

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE