Liverpool-stjernen Mohamed Salah har kontraktudløb til sommer, og nu har den egyptiske landsholdsspiller modtaget et særdeles lukrativt tilbud.
Mohamed Salah kan være fortid i Liverpool efter denne sæson.
Kantspillerens fremtid i storklubben er fortsat uvis, og han bliver i den forbindelse rygtet flittigt væk fra Anfield.
Og nu forlyder det, at Salah har modtaget et meget økonomisk attraktivt tilbud fra en anden topklub i Europa.
Det melder Romain Collet Gaudin.
Ifølge Eurosport-journalisten drejer det sig om Paris Saint-Germain, der har tilbudt 32-årige Salah en skyhøj løn.
PSG vil efter sigende betale Salah omkring 3,7 millioner kroner om ugen i en treårig aftale, lyder det.
Til sammenligning skulle Liverpool have tilbudt egypteren en ugeløn på knap tre millioner kroner i en toårig aftale.
I denne sæson har Mohamed Salah scoret 20 gange og leveret 17 assists for The Reds i 26 kampe i alle turneringer.