Medie: Torres skal erstatte Soldado

0

Valencia CFIfølge ESPN er Valencia ved at planlægge et bud på Chelseas spanske angriber, Fernando Torres, da Soldado nærmer sig et Tottenham-skifte med hastige skridt.

Valencias største angrebsvåben, Roberto Soldado, ser ud til at forlade den spanske klub til fordel for Tottenham via en aftale, som skaffer dem cirka 220 millioner kroner.

Nu skulle klubben angiveligt have fundet en værdig afløser til Soldado – nemlig hans landsmand og landsholdskonkurrent, Fernando Torres, som ikke er slået helt til i Chelsea siden sin ankomst i 2011.

Den spanske og den engelske klub skulle tilmed være i dialog over en aftale, som kan sende Torres retur til spansk fodbold, hvor han før i tiden har nydt stor succes.

Fernando Torres kan være ledig for Valencia og åben for en transfer, eftersom Jose Mourinho endnu ikke har opgivet jagten på Manchester Uniteds utilpassede angriber, Wayne Rooney, som har været rygtet stærkt til Chelsea.

29-årige Fernando Torres tørnede sidste gang ud i spansk fodbold i perioden 2001-2007, hvor han spillede for Atletico Madrid og endte med at udvikle sig til en målscorende superstjerne for klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE