Tottenham har indledt forhandlinger med afløseren for Kyle Walker, der angiveligt skifter klub i sommer-transfervinduet.
Tottenhams højreback, Kyle Walker, er blandt de bedste på sin position i disse år.
Derfor har Spurs-ledelsen indset, at det bliver svært at holde på Walker i sommerens transfervindue. Bejlere såsom Chelsea og Manchester City står efter sigende parat blandt mange.
Man er derfor gået på jagt efter erstatningen, og her skulle valget være faldet på rutinerede Dani Alves. Det skriver Yahoo Sports.
Den 34-årige brasilianer skulle have indledt forhandlinger med Tottenham om et sommer-skifte væk fra Juventus.
Alves har tidligere udtalt sig positivt stemt over for at prøve sig selv af i Premier League til den engelske avis The Guardian.