
Foto: Shutterstock
Den 23-årige Fiorentina-midterforsvarer Nikola Milenkovic har blandt andre fået et tilbud fra José Mourinhos Tottenham. Det skriver mediet La Nazione.
Serie A-klubben Fiorentina vil mægtig gerne forlænge kontrakten med forsvarsprofilen Nikola Milenkovic, men interessen fra Spurs og andre store klubber kan ende med at spolere det.
Ifølge La Nazione skulle Tottenham nemlig være én af de klubber, som har givet den 23-årige stoppers agent, Fali Ramadani, et tilbud.
Det er ikke første gang, Spurs kædes sammen med den 23-årige serber, og der er mange meldinger om, at manager José Mourinho skulle efterlyse en midterforsvarer i transfervinduet til januar.
Milenkovic’ kontrakt udløber i sommeren 2022, men selvom slutdatoen nærmer sig, skulle Fiorentina kræve i omegnen af €25 millioner, svarende til ca. 185 millioner kroner, for stopperen.
Nikola Milenkovic har spillet 13 kampe i Serie A i denne sæson, hvor det er blevet til to scoringer fra den serbiske landsholdsspiller.