Medie: Tysk klub byder på Randers-komet

0

Medie: Tysk klub byder på Randers-kometDer er angiveligt kommet et bud på ca. 5 millioner kroner på Randers-angriberen Emil Riis fra den tyske 2. Bundesliga-klub Paderborn. Det skriver Ekstra Bladet.

Randers FC-topscoreren Emil Riis har fået en forrygende start på den nye sæson, og nu er der ifølge Ekstra Bladet kommet et konkret bud på den 22-årige offensivspiller.

Paderborn fra den tyske 2. Bundesliga skulle angiveligt have budt omtrent fem millioner kroner for danske Riis, men Randers FC skulle forlange mere for deres vigtige topscorer, skriver Ekstra Bladet.

Også Darmstadt fra den næstbedste tyske række skulle have udvist interesse for Emil Riis, der i den forgangne sæson nettede ni gange i 3F Superligaen.

Indtil videre har talentfulde Emil Riis scoret to mål i denne sæsons udgave af 3F Superligaen.

Angriberens aftale med Randers FC løber frem til sommeren 2024. Emil Riis har tidligere repræsenteret Danmarks ungdomslandshold adskillige gange.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE