Premier League-storklubben Arsenal kigger nøje på FC Midtjylland-angriberen Franculino, der har gang i en god sæson. Det skriver mediet HITC.
Arsenal bliver ofte sat i forbindelse med angribere, da klubben jagter en ny spids frem mod sommerens transfervindue.
Og nu forlyder det, at Mikel Arteta og co. har rettet deres kikkert mod talentfulde Franculino fra FC Midtjylland.
Det skriver HITC, som kan berette, at Arsenal følger den bare 19-årige FCM-spiller tæt.
Storklubbens scouts skulle være imponerede over det, de har set fra Franculino indtil videre, lyder meldingen.
Den unge angriber kom til FC Midtjylland fra Benfica i sommer, og allerede nu tiltrækker han sig bred interesse.
Foruden Arsenal skulle PSV Eindhoven, Borussia Dortmund og Ajax således også lure på at hente Franculino.
I denne sæson har talentet samlet set optrådt 22 for FCM’s førstehold, hvor det er blevet til 12 mål og fem assists.