Medie: United afgav mega-bud på Koulibaly

0
Medie: United afgav mega-bud på Koulibaly

Foto: shutterstock.com

Manchester Uniteds manager José Mourinho vil blandt andet gerne forstærke defensiven, og nu forlyder det, at man har budt stort på Kalidou Koulibaly.

Manchester United bød på Napolis forsvarsprofil Kalidou Koulibaly i sommerens transfervindue, hvis man skal tro italienske Football Italia.

De henviser også til avisen Le Repubblica, der mener at kende den pris, som buddet lød på.

Uniteds manager José Mourinho skulle angiveligt have sørget for at et bud på 90 millioner euro, altså omkring 670 millioner kroner, tikkede ind i indbakken hos Napolis sportsdirektør.

Men det var som bekendt ikke nok til at få Napoli til at sælge 27-årige Kalidou Koulibaly.

Napoli kræver angiveligt hele 100 millioner euro, efter at man for nylig lykkedes med at forlænge med senegaleseren, så hans kontrakt først udløber i 2023.

Football Italia tilføjer, at klubber som Real Madrid, FC Barcelona, Manchester City samt Bayern München også har forsvareren på ønskelisten. Han er netop blevet kåret som årets spiller i Afrika.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE