Rúben Amorim ønsker at forstærke truppen i de kommende transfervinduer, og i den forbindelse har Manchester United taget kontakt til en Real Madrid-spiller.
Manchester United har netop fået Rúben Amorim som manager, og det har sat godt gang i rygterne om mulige tilgange.
Amorim vil angiveligt gerne sætte sit præg på truppen, og nu forlyder det, at kikkerten er rettet mod Real Madrid.
Det melder Bernabeu Digital.
Ifølge mediet er United således interesserede i Eduardo Camavinga, der kan spille både på midtbanen og som back.
United skulle have henvendt sig til den franske landsholdsspiller, men klubben er blevet afvist, lyder meldingen.
Årsagen skulle være, at 22-årige Camavinga simpelthen ikke er interesseret i at skifte lige nu.
I indeværende sæson har franskmanden optrådt syv gange for Real Madrid, hvor det er blevet til en enkelt assist.
Hans kontrakt med Real løber helt frem til sommeren 2029.