Medie: United har kig på dyr Højlund-konkurrent

0
Rasmus Højlund

Foto: Shutterstock

Den danske landsholdsspiller Rasmus Højlund kan snart få en hård konkurrent, da Manchester United har kig på målmaskinen Viktor Gyökeres fra Sporting CP.

Med syv Premier League-mål i 24 kampe har danske Rasmus Højlund fået en blandet start i Manchester United.

Manager Erik ten Hag har slået fast, at man ønsker at hente en ny angriber til sommer, så man kan få noget sund konkurrence.

Og i den forbindelse har United vendt blikket mod portugisisk fodbold.

Det skriver HITC, som kan berette, at De Røde Djævle er ude efter den svenske Sporting CP-profil Viktor Gyökeres.

Det eftertragtede angriber har haft en forrygende sæson, men vil formentlig koste et meget stort millionbeløb.

I denne sæson har Viktor Gyökeres samlet set spillet 43 kampe for Sporting CP med 36 mål og 16 assists til følge.

Den 25-årige svensker har en kontrakt med klubben, der løber frem til sommeren 2028.

Avis: Liverpool forbereder sig på sommer-salg
Medie: Villa-stjerne har interesse fra Arsenal

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE