
Foto: Shutterstock
Manchester United er nu i forhandlinger med Atalanta om et køb af Rasmus Højlund, der tiltrækker sig interesse fra en lang række storklubber.
20-årige Rasmus Højlund har haft en stærk sæson for både Atalanta og det danske landshold, hvor han er brudt igennem.
Det har ført til interesse fra storklubber som Arsenal, Real Madrid, Napoli, Bayern München og Manchester United.
Og nu melder The Athletic så, at De Røde Djævle har indledt forhandlinger med Atalanta med henblik på en transfer.
Ifølge mediet har United Harry kane som førsteprioritet, men da det kan blive umuligt at købe ham, afsøger man alternativer.
United har også talt med Randal Kolo Muani fra Eintracht Frankfurt, men af de to skulle Højlund være den mest sandsynlige signing.
I denne sæson har danskeren samlet set spillet 33 kampe for Atalanta, hvor det er blevet til ni kasser og fire assists.