Ifølge Goal har Manchester United fået et bud på den belgiske Everton-stjerne, Marouane Fellaini, accepteret. Dermed er midtbanespilleren nu tæt på et skifte.
Manchester United har ligesom Arsenal skuffet på grund af manglende aktivitet i dette transfervindue, men ifølge rygterne, har ’The Red Devils’ ikke manglet forsøg på at hente nogen.
Et af klubbens største transfermål har her været 25-årige Fellaini, som Everton-manager Roberto Martinez dog har gjort alt for at beholde.
Men skal man tro på Goal, er de to klubber nu blevet enige om en pris, som sender Fellaini til Old Trafford. Denne pris ligger ifølge mediet på cirka 210 millioner kroner.
Dermed skulle der nu kun mangle små detaljer før, at Fellaini bliver Mancheste United-spiller, og at David Moyes kan præsentere klubbens første store køb i dette transfervindue.
Det forventes dog, at Everton først skal sikre sig James McCarthy fra Wigan som erstatning før, at de vil lade Marouane Fellaini skifte til Manchester United.