Medie: United overvejer Højlund-konkurrent

0
Rasmus Højlund

Foto: Shutterstock

Den danske landsholdsspiller Rasmus Højlund kan snart få sig en ny konkurrent i Manchester United, der kigger på Joshua Zirkzee fra Bologna.

Rasmus Højlund havde en blandet debutsæson i Manchester United, hvor der særligt var visse startvanskeligheder.

Anden halvdel af sæsonen var dog markant bedre for danskeren, men nu kan han se frem til en ny konkurrent.

The Athletic melder således, at United er ude efter Bologna-angriberen Joshua Zirkzee.

Den 23-årige hollænder var stærk i Serie A i den forgangne sæson, hvor han leverede 11 kasser og fem assists.

Det har vakt Manchester Uniteds interesse, og prisen på Zirkzee skulle lyde på omkring 300 millioner kroner.

De Røde Djævle skulle dog også have andre navne på ønskelisten, lyder det.

Foruden United har også AC Milan været kædet sammen med Joshua Zirkzee, som har kontrakt med Bologna til 2026.

Angriberen har været i Serie A-klubben siden 2022, hvor han forlod Bayern München.

Officielt: Steve Cooper er ny Leicester-manager
Avis: Arsenal har kontaktet Chelsea om englænder

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE