Medie: United tæt på at sikre sig 19-årigt stortalent

0
Medie: United tæt på at sikre sig 19-årigt stortalent

Foto: Shutterstock

Manchester United er tæt på at sikre sig signingen af det bare 19-årige kæmpetalent Thiago Almada fra Velez Sarsfield. Det skriver mediet Todo Fichajes. 

Manchester United har allerede snuppet to meget lovende unge kantspillere i form af Facundo Pellistri og Amad Diallo, og nu skulle en tredje winger-komet angiveligt være på vej til Old Trafford.

Ifølge Todo Fichajes er Ole Gunnar Solskjær og co. nemlig i seriøse forhandlinger med Velez Sarsfield om 19-årige Thiago Almada, som adskillige gange er blevet sammenlignet med selveste Lionel Messi.

Forhandlingerne skulle efter sigende have været undervejs siden sommerens transfervindue, hvor klubberne dog ikke havde held med at lande en aftale, så nu nærmer en januarhandel sig i stedet.

Unge Almada skulle have en frikøbsklausul på €25 millioner, ca. 185 millioner kroner, men siden United ikke har gjort brug af denne endnu, tyder det på, at de ønsker at forhandle prisen en smule ned.

Sarsfield skulle dog forlange mindst €20 millioner, svarende til i omegnen af 150 millioner kroner, for deres unge kreatør.

Det argentinske talent kan spille på begge kanter plus den offensive midtbane, og han har leveret 12 mål og fire assists for Sarsfields førstehold i 51 optrædener.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE