
Foto: Shutterstock
Premier League-storklubben Manchester United er på jagt efter Inter-profilen Marcelo Brozovic, som også er på blokken i FC Barcelona. Det melder La Repubblica.
På rygtebørsen er Manchester United ude efter en ny spiller til den centrale midtbane, hvor man angiveligt overvejer at hente forstærkninger ind til den kommende sæson.
I den forbindelse har flere navne været nævnt, især i lyset af spekulationerne om, hvorvidt Paul Pogba forlader Old Trafford denne sommer.
Nu melder der sig imidlertid et nyt navn på banen i form af Marcelo Brozovic, som igennem længere tid har været en profil i Inter.
La Repubblica melder således, at United er klar til at lægge ca. 225 millioner kroner for at hente midtbanespilleren ind.
Det bliver dog ikke uden konkurrence, for ifølge mediet er også La Liga-storklubben FC Barcelona interesseret i kroaten.
28-årige Brozovic har en kontrakt med Inter, der løber frem til næste sommer.