Medie: Uønskede Martial er på vej til Real Madrid

0
Medie: Uønskede Martial er på vej til Real Madrid

Foto: Shutterstock

Manchester United-franskmanden Anthony Martial er efter sigende blevet sat til salg, og han skulle være på vej til La Liga-giganten Real Madrid

25-årige Anthony Martial har mange gange været kritiseret for at have en dårlig og opgivende attitude, og det ser nu ud til at få vidtgående konsekvenser for ham.

I hvert fald lyder meldingen fra Transfer Window Podcast, at Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær har sat ham til salg af netop den årsag.

Det kan dog ende med at sende offensivspilleren til en anden af Europas absolutte topklubber, hvis man skal tro mediet.

Martial skulle således være på vej til Real Madrid, hvor den nyansatte cheftræner, Carlo Ancelotti, kender ham fra Premier League.

I den spanske hovedstadsklub ville franskmanden komme til at konkurrere med store navne som Vinicius Junior og Eden Hazard.

Anthony Martial har en kontrakt med The Red Devils, der løber frem til sommeren 2024.

Avis: Leicester vil også have Liverpool-transfermål
Medie: Bayern München-stjerne ønsker skifte

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE