Medie: Vild interesse for FCM-kamp

0

FC MidtjyllandChelsea og Manchester United er blot to af de klubber, der er på plads på MCH Arena i aften, når FCM tager imod Club Brügge, skriver tipsbladet.dk.

FC Midtjylland kan i aften spille sig videre til knockout-fasen i Europa League, når de tager imod Club Brügge hjemme på MCH Arena.

En spændende kamp for de midtjyske ulve, men ifølge tipsbladet.dk har opgøret også tiltrukket stor interesse fra flere europæiske topklubber.

Mediet rapporterer således, at Chelsea, Manchester United, Leicester City, Norwich City, Bayer Leverkusen, Hamborg SV og VFB Stuttgart alle er på plads i Herning her til aften.

Det var de i øvrigt også sidste gang, FC Midtjylland spillede hjemme i Europa League, da Napoli var på besøg.

I aften får de ovennævnte klubber så også selskab af Aston Villa, Southampton og franske Lille, mens det danske U21-landshold ligeledes har sat en delegation til at overvære kampen.

Tipsbladet.dk skriver dog intet om, hvorvidt den store interesse skyldes spillerne fra FCM eller Club Brügge, eller om det simpelthen bare er kampens store betydning, der lokker.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE