Medie: Villa-angriber har interesse fra Chelsea

0
Medie: Villa-angriber har interesse fra Chelsea

Foto: Shutterstock

Chelsea er interesserede i at hente Aston Villa-angriberen Jhon Durán, fordi Benjamin Šeško forventes at blive i RB Leipzig. Det melder The Telegraph.

Benjamin Šeško har været rygtet flittigt til flere Premier League-storklubber på det seneste, deriblandt Chelsea.

For få dage siden kom det dog frem, at han forventes at forlænge med RB Leipzig, og The Blues må derfor kigge på alternativer.

Og derfor er der nu større sandsynlighed for, at Chelsea i stedet vil hente 20-årige Jhon Durán fra Aston Villa.

Det skriver The Telegraph.

Ifølge avisen er Villa tvunget til at sælge spillere denne sommer, hvilket kan være med til at bane vejen for handlen.

Foruden Durán skulle Chelsea også overveje Bournemouth-profilen Dominic Solanke, skriver den engelske avis.

I sidste sæson spillede Jhon Durán samlet set 37 kampe for Aston Villa, hvor han kvitterede med otte fuldtræffere.

Hans kontrakt med klubben udløber i 2028.

Avis: Liverpool vil holde på Bayern-transfermål
Journalist: Topklub er ude efter Vinicius Junior

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE