
Foto: Shutterstock
Jesse Lingard har tidligere haft succes på et lejeophold i London-klubben West Ham, og nu vil The Hammers hente Manchester United-spilleren permanent.
Tilbage i januar 2021 hentede West Ham den engelske offensivspiller Jesse Lingard på en lejeaftale, der gjaldt for det resterende af sæsonen.
Det viste sig hurtigt at være en stor succes for begge parter, og West Ham blev meldt meget interesserede i at gøre skiftet permanent.
Det lykkedes dog ikke for The Hammers sidste sommer, men ifølge Goal har de langt fra opgivet jagten på den 29-årige United-spiller.
Mediet melder, at West Ham fortsat har Lingard på ønskelisten, og han kan hentes på en fri transfer til sommer, hvor hans kontrakt udløber.
I denne sæson har Jesse Lingard spillet 22 gange for De Røde Djævle i alle turneringer, hvor han har scoret to mål og lavet en enkelt assist.
Lingard står samlet set noteret for 32 landskampe og seks mål for England.