West Hams ledelse har nu alligevel valgt, at de er parat til at sælge holdets store profil, Dimitri Payet, hvis der lander et købstilbud, der er stort nok.
I de seneste dage har der været spekulationer om, at Dimitri Payet havde spillet sin sidste kamp i West Ham-trøjen.
På rygtebørsen forlød det, at West Ham havde afvist et købstilbud fra Payets tidligere klub, franske Marseille.
Derefter skulle Payet have reageret meget voldsomt og direkte nægtet at spille mere for klubben til de ombestemte sig.
Ifølge det internationale fodboldmedie, Goal, så har West Hams ledelse nu valgt at forbarme sig, og således er de åbne for nye, gode købstilbud på Payet.
The Hammers kræver angiveligt 40 millioner pund for 29-årige Payet. Det svarer til 340 millioner kroner. Marseilles første købstilbud skulle have lydt på cirka 187 millioner kroner.