Medie: Willian ønsker sommer-skifte til Chelsea

0

Arsenal-floppet Willian ønsker angiveligt at vende retur til Chelsea til sommer, hvor han er blevet rygtet flittigt væk fra The Gunners. Det melder Sky Sports. 

Willian forlod Chelsea sidste sommer, da hans kontrakt med London-topklubben udløb, og han fandt sin nye arbejdsgiver i samme by, da han skiftede til Arsenal.

Her har den 32-årige brasilianer dog skuffet fælt, og i hele 37 kampe i alle turneringer er det bare blevet til en enkelt scoring og nogle assists.

Willian har derfor været rygtet flittigt væk fra Arsenal, hvor især Inter Miami har været nævnt som en fremtidig destination.

Men nu melder Sky Sports så, at den aldrende offensivspiller selv er meget opsat på at vende retur til Chelsea.

Her er konkurrencen dog ekstremt hård, hvor navne som Timo Werner, Kai Havertz og Christian Pulisic allerede er kørt ind på holdet.

Willian har en kontrakt med The Gunners, der udløber i sommeren 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE