Medie: Wolves jagter bænket Liverpool-angriber

0

Medie: Wolves jagter bænket Liverpool-angriberWolverhampton er angiveligt meget interesserede i at hente den belgiske Liverpool-angriber Divock Origi til klubben. Det melder The Athletic. 

Wolves sædvanlige frontangriber Raul Jimenez er ude med en seriøs hovedskade efter et uheldigt sammenstød med David Luiz.

Premier League-klubben skulle nu have udset sig Liverpool-reserven Divock Origi som en kærkommen forstærkning til de offensive positioner.

Ifølge mediet The Athletic er The Reds åbne for at lytte til bud på 25-årige Origi, der ikke har spillet alverden under Jürgen Klopp i denne sæson.

Origi selv skulle efter sigende også være klar på at skifte i forhåbningerne om, at han så vil få spilletid nok til at beholde sin plads på Belgiens landshold til næste sommers EM-slutrunde.

Angriberen forlængede sin kontrakt med Liverpool sidste sommer, så aftalen nu løber helt frem til sommeren 2024.

Det vil altså ikke blive en helt billig affære for Wolves, hvis de snart vil købe belgieren.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE