
Foto: Shutterstock
AC Milan-stjernen Zlatan Ibrahimovic vil gerne have, at Serie A-topklubben henter Chelsea-angriberen Olivier Giroud denne sommer. Det melder GOAL.
34-årige Olivier Giroud har kontraktudløb med Chelsea om mindre end en måned, og den franske angriber skal derfor snart have sin fremtid på plads.
Den tidligere Arsenal-spiller er blevet rygtet til en række klubber rundt omkring i Europa, men stod det til Zlatan, skal han til AC Milan.
Den 39-årige svensker vil gerne have Giroud til Milan, fordi han mener, at der en vindertype, de godt kunne bruge.
“Jeg ville være glad, hvis Olivier Giroud kommer til AC Milan. Vi har brug for en spiller som ham. Han er en vinder,” lyder det fra Zlatan ifølge GOAL.
I den forgangne sæson spillede Giroud 31 kampe for Chelsea i alle turneringer, hvor det blev til 11 scoringer fra franskmanden.
Han kom til Stamford Bridge fra Arsenal tilbage i januar 2018.