Premier League-klubben Fulham kan potentielt have gjort sig et scoop af de store ved at hente Athletics stærke stopper Fernando Amorebieta på fri transfer.
Athletic Club Bilbaos stærke forsvarsspiller Fernando Amorebieta har kontraktudløb til sommer og han har tidligere luftet drømmen om at komme til engelsk fodbold.
Denne drøm ser nu ud til at gå i opfyldelse, da flere spanske medier mener at vide at Amorebieta er på plads i Premier League-klubben Fulham.
Den 28-årige forsvarsspillers kontrakt udløber til sommer, men det står klart at den ikke står til forlængelse i Athletic. Tidligere har Arsenal været interesseret i Amorebieta.
Fernando Amorebieta er kendt som en stærk central forsvarsspiller, der er god med bolden. Han er dog også berygtet for sin hårdhed, hvilket hele elleve røde kort vidner om.