Medier: Balotelli er blevet fyret i Brescia

0
Medier: Balotelli er blevet fyret i Brescia

Foto: Shutterstock

Den italienske angriber, Mario Balotelli, er blevet fyret i Brescia, grundet dårlig opførsel. Det skriver La Gazzetta dello Sport og Il Messaggero.

Mario Balotellis karriere har været meget turbulent, og nu er endnu en kedelig historie blevet tilføjet til hans biografi.

Balotelli er nemlig blevet fyret i Serie A-klubben Brescia, på grund af dårlig opførsel.

Det skriver de italienske medier La Gazzetta dello Sport og Il Messaggero.

I maj måned valgte Balotelli at udeblive fra træning i ti dage, og i sidste uge valgte han igen at droppe en træningssession.

Derfor blev han indkaldt til møde med Brescia-ejer Massimo Cellino for at få styr på situationen. Men det er altså ikke lykkes. Derfor har Brescia nu ophævet kontrakten.

Balotelli skiftede til Brescia før sæsonstarten, og han nåede i alt at spille 19 kampe med fem scoringer til følge.

Brescia ligger sidst i Serie A, hvor de har ni point op til den rigtige side af nedrykningsstregen. Ligaen bliver genoptaget senere i juni måned.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE