Chelsea og Juventus har angiveligt forhandlet sig frem til en pris for Juan Cuadrado.
I øjeblikket er colombianeren på leje i Torino, men ‘Den gamle dame’ har åbentlyst meldt ud, at de er interesserede i at gøre aftalen permanent.
Dette skulle nu angiveligt være tæt på at blive en realitet, da flere engelske medier melder, at de to klubber er nået til enighed om en pris for den hurtige kantspiller.
En pris, der ifølge London Evening Standard ligger på 15,75 millioner pund, hvilket i danske kroner svarer til godt 115 millioner kroner.
27-årige Cuadrado, der i weekenden scorede det afgørende mål i derbyet mod Torino, skulle angiveligt have erklæret sin kærlighed til den italienske Serie A og sin tilfredshed med at spille for Juventus.