Medier: Marcelo skifter også til Juventus

0
Medier: Marcelo skifter også til Juventus

Foto: shutterstock.com

Juventus kan meget vel få tilgang af endnu en stjerne fra Real Madrid, nemlig venstrebacken Marcelo. Flere medier kæder ham sammen med klubben.

Marcelo har tidligere, ifølge Don Balon, givet udtryk for at han ville forlade Real Madrid, hvis hans gode ven og holdkammerat, Cristiano Ronaldo, forlod klubben. Det skete som bekendt i går.

Marcelo har endnu ikke ønsket Ronaldo held og lykke på de sociale medier, på trods af, at stort set alle andre Real Madrid-spillere har gjort dette.

Ydermere er han i dag begyndt at følge klubben på Instagram, hvilket blot lægger yderligere brænde på bålet.

Ifølge Mediaset Premium, så ønsker klubben at hente Marcelo som erstatning for Alex Sandro, som er jagtet af blandt andre Paris Saint-Germain, Chelsea, Manchester United og Manchester City.

Mediet CalcioMercato er af samme overbevisning, og de tilføjer, at Juve har modtaget et købstilbud på Alex Sandro på 40 millioner euro fra PSG.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE