Medier: Napoli har afvist gigabud på Osimhen

0
Medier: Napoli har afvist gigabud på Osimhen

Foto: Shutterstock

Napoli har modtaget og afvist et gigantisk tilbud fra saudiarabiske Al-Hilal på stjerneangriberen Victor Osimhen.

Den nigerianske angrebsstjerne, Victor Osimhen, har tiltrukket sig en masse interesse efter en forrygende sæson for Napoli.

Osimhen scorede 31 mål i 39 kampe for Napoli i sidste sæson.

Han har tiltrukket sig interesse fra flere europæiske storklubber, og nu har den saudiarabiske klub Al-Hilal også meldt sig som bejler.

Tidligere på ugen har klubben tilbudt 130 millioner euro, svarende til hele 968 millioner kroner for Osimhen.

Ifølge medierne Tuttomercatoweb og TMW har Napoli dog prompte afvist det store tilbud.

Den italienske storklub kræver nemlig angiveligt 200 millioner euro, hvilket svarer til omkring 1,5 milliarder kroner.

24-årige Victor Osimhen har totalt set spillet 101 kampe, scoret 59 mål og leveret 14 assists i Napoli-trøjen.

Han kom til klubben fra franske LOSC Lille for transfersummen 75 millioner euro.

For Nigerias A-landshold har han spillet 25 landskampe og scoret 17 mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE