
Foto: Shutterstock
Den 22-årige angriber, Gonçalo Ramos, kan meget snart kalde sig Paris Saint-Germain-spiller.
Den portugisiske landsholdsspiller ser ud til at blive solgt for knap 600 millioner kroner af Benfica.
Det erfarer flere medier, heriblandt Fabrizio Romano, Le Parisen og RMC.
Ramos ventes at underskrive en femårig kontrakt med PSG.
Paris Saint-Germain stopper dog ikke tilgangen af offensive profiler ved Ramos.
Klubben arbejder også ihærdigt på at hente Randal Kolo Muani og Bradley Barcola.
Ramos er egen avl fra Benfica, og han har spillet 106 kampe og scoret 41 mål for klubben.