Medier: Real eller United bød rekordstort på Neymar

0

NeymarMedierne er uenige om, hvorvidt Real Madrid eller Manchester United bød rekordstort på FC Barcelonas stjernespiller Neymar.

FC Barcelonas stjernespiller Neymar var en eftertragtet mand i det netop overståede transfervindue.

Ifølge The Sun fortalte Neymars far til en spansk domstol tirsdag, at en unavngiven klub havde budt 144,4 millioner pund (1,406 milliarder kroner) for sønnen.

Mediet skriver, at det var Manchester United, som bød på Neymar, og de ønsker at købe få papirer på ham til sommer.

Men både Manchester City og Chelsea skulle også være inde i billedet. Neymar Senior slog samtidig fast, at det ikke var Real Madrid, der bød dette rekordbud.

Spansk medie: Real Madrid bød stort på Neymar

Det er det spanske medie, ABC, dog lodret uenige i. De mener at vide, at det netop var Real Madrid, der skulle have budt 190 millioner euro (1,417 milliarder kroner) på Neymar.

Neymar Senior skulle have fortalt, at sønnen helst vil blive i FC Barcelona, men det kan blive vanskeligt for klubben at opfylde hans løn-krav.

Real skulle være klar til at betale omkring 150 millioner kroner netto for at få lønbudgettet til at hænge sammen.

Kongeklubben skulle ligeledes være klar til at ofre én af profilerne i trioen BBC, fordi man er overbeviste om, at Neymar i løbet af kort tid bliver kåret som verdens bedste spiller.

Real Madrid vil dog officielt ikke indlede forhandlinger med Barcelona, før Neymar selv har udtrykt ønske om at skifte.

Derfor virker det meget usikkert, hvorvidt det overhovedet vil føre til yderligere. Neymar kan selvfølgelig bruge den store interesse fra andre bejlere som middel i kontraktforhandlingerne med FC Barcelona.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE