
Foto: Shutterstock
Manchester United har indledt jagten på Real Madrid-profilen Casemiro, da de vil forstærke den centrale midtbane. Det skriver The Telegraph og Marca.
Den hollandske Manchester United-manager Erik ten Hag har haft en svær start på sæsonen, og han er efter sigende meget opsat på at forstærke sin trup.
Og her skulle blandt andet den centrale midtbane være en prioritet, for United har indledt jagten på 30-årige Casemiro.
Det skriver aviserne Marca og The Telegraph.
Medierne beretter, at United har droppet interessen i Adrien Rabiot på grund af for store lønkrav, og i stedet har de altså rettet blikket mod Casemiro.
Ifølge The Telegraph kan den rutinerede brasilianer muligvis være åben for at skifte, da der er kommet øget konkurrence om en startplads.
Casemiro har samlet set spillet 336 kampe i Real Madrid-trøjen, hvor det er blevet til 31 mål og 29 assists.
Hans kontrakt med La Liga-storklubben løber frem til sommeren 2025.