Medier: Real Madrid sælger Hakimi til Inter

0
Medier: Real Madrid sælger Hakimi til Inter

Foto: Shutterstock

Real Madrid er meget tæt på at sælge højrebacken Achraf Hakimi til Inter, hvis man skal tro flere medier, heriblandt Sky Sport Italia.

Der har tidligere været sået tvivl om, hvorvidt Real Madrid-ejede, Achraf Hakimi, ville få forlænget sin lejeaftale i Borussia Dortmund.

Men nu ser det ud til at højrebacken i stedet bliver solgt i sommerens transfervindue.

Flere klubber har været meldt som bejlere, men fredag erfarer både Sky Sport Italia og El Chiringuito, at Real er klar til at sælge Hakimi til Inter for omkring 40 millioner euro, svarende til knap 300 millioner kroner. Derudover følger også en række præstationsbonusser.

I Real Madrid er Dani Carvajal det klare førstevalg hos cheftræner Zinedine Zidane, og det skulle altså være udsigten til fast spilletid, som har lokket Hakimi til Inter frem for at vende retur til Real Madrid.

Hvis Inter kan nøjes med at betale knap 300 millioner kroner for Hakimi, så gør de et decideret scoop, hvis man skal tage Transfermarkts vurdering af ham for gode varer.

De har nemlig vurderet ham til 54 millioner euro, svarende til 402 millioner kroner.

21-årige Hakimis nuværende kontrakt med Real Madrid gælder til sommeren 2022.

Officielt: Robben genoptager karrieren
Officielt: Randers forlænger med duo

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE