
Foto: shutterstock.com
Så klart lyder det fra medierne. Det er det franske fodboldmedie, France Football, der mener at vide, at Real Madrid går efter Paris Saint-Germains stortalent Kylian Mbappé, som transfermål nummer et.
Og ikke nok med det, så erfarer de også, at Reals transferbudget lyder på minimum 400 millioner euro.
Herudover kommer de indtægter, som de får ind på salg af egne spillere, eksempelvis Gareth Bale vurderes til at kunne indbringe 100 millioner euro.
Derved kommer transferbudgettet op på 500 millioner euro, svarende til 3,7 milliarder kroner.
Det ventes, at Kongeklubben vil bruge omkring halvdelen af dette beløb på at købe Mbappé fri af sin kontrakt med PSG.
Ifølge den spanske journalist, Eduardo Inda, så har Mbappé været i dialog med Real Madrids cheftræner, Zinedine Zidane, angående fremtiden.
Mbappé skulle efter sigende have fortalt Zidane, at han vil anmode PSG’s magtfulde ejer, Nasser Al-Khelaifi, om at blive solgt til sommer.
Inda tilføjer, at man kunne forestille sig at enten James Rodríguez eller Isco blev en del af handlen.
Hvorvidt James kan inkluderes i handlen afhænger dog også af, om Bayern München ender med at bruge deres forkøbsret på ham i lejeaftalen, som parterne har indgået.