Medier: Sergio Ramos forlænger alligevel med Real

0
Medier: Sergio Ramos forlænger alligevel med Real

Foto: Shutterstock

35-årige Sergio Ramos har meget snart kontraktudløb med Real Madrid, og nu ser stopperen ud til at forlænge trods mange meldinger om det modsatte. 

Real Madrid-stjernen Sergio Ramos har kontraktudløb med storklubben i slutningen af denne måned, og hidtil har meldingerne gået på, at han ikke kommer til at forlænge.

Den spanske midterforsvarer er i den forbindelse blevet rygtet til en række europæiske storklubber, blandt andet Manchester United og Manchester City.

Nu melder medierne Marca og Deportes Cuatro så, at den bundrutinerede Real-kaptajn alligevel forlænger med La Liga-giganten.

Ifølge medierne har problemet hidtil været, at Ramos ikke ville acceptere en forlængelse på bare et enkelt år, men det skulle han ville nu.

Buddet betyder blandt andet en lønnedgang på 10%, men det skulle ikke være et problem for den profilerede spanier.

I den forgangne sæson optrådte Ramos 21 gange for storklubben i alle turneringer, idet skader bænkede ham i længere tid.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE