Medier: Suarez præsenteres i denne uge

0

Luis SuarezLuis Suarez’ skifte til FC Barcelona er nu en offentlig hemmelighed. Suarez ventes præsenteret i denne uge.

Luis Suarez bliver præsenteret som ny stjerne i FC Barcelona i denne uge.

Så kort og kontant lyder beskeden fra stort set alle lokale medier i både Barcelona og Liverpool.

El Mundo Deportivo skriver, at Barcelona har fået en kæmpe-rabat i forhold til transfersummen.

Barca kan nøjes med at betale 547 millioner kroner, hvorimod Liverpool angiveligt krævede hele 705 millioner kroner for sidste sæsons topscorer i Premier League.

Men på grund af Suarez’ karantænedom og udelukkelse fra al fodbold i fire måneder, så har Liverpool accepteret at sænke prisen på ham.

Suarez ventes derfor præsenteret én af de kommende dage. Han vil derfor flyve fra Uruguay til Barcelona så snart handlen bliver officiel.

Der er stor spænding om, hvor mange tilskuere, der vil møde op, efter at Suarez gjorde sig upopulær under VM, da han som bekendt bed Italiens Giorgio Chiellini.

Ved Neymars præsentation sidste sommer, var over 50.000 fans mødt op på Camp Nou.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE