Medier: Zinedine Zidane forlader Real Madrid

0
Medier: Zinedine Zidane forlader Real Madrid

Foto: Shutterstock

Den franske succestræner, Zinedine Zidane, har sagt op i Real Madrid og forlader klubben øjeblikkeligt. Det erfarer både AS og transfer-journalisten Fabrizio Romano.

Zinedine Zidane har fået utallige spørgsmål om sin fremtid i Real Madrid, da han har været rygtet væk fra klubben. Hidtil har han ikke villet tale så meget om fremtiden.

Franskmanden skulle efter sigende har bedt om betænkningstid efter sæsonens sidste ligakamp i lørdags, men nu skulle han have truffet en beslutning.

48-årige Zidane har valgt at sige op som cheftræner øjeblikkeligt. Han oprindelige kontrakt løb ellers frem til sommeren 2022.

Det erfarer både AS og transfer-journalisten Fabrizio Romano, som begge har gode kilder i og omkring Kongeklubben.

“Zinedine Zidane har meddelt sin stab og spillerne om at han 100 procent sikkert forlader Real Madrid. Det er bekræftet. Zidane vil tale med Florentino Perez (Real Madrids præsident, red.), hvor han vil annoncere sin beslutning officielt i de næste timer, men han forlader klubben. Det er forbi,” skriver Fabrizio Romano på sin officielle Instagram-profil.

Dermed forlader Zidane Real Madrid for anden gang som cheftræner. Første gang var i sommeren 2018, få dage efter Champions League-triumfen, hvorefter han kom tilbage i marts måned 2019. Men nu sætter han altså punktum igen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE