Milan bekræfter: Forhandler med Liverpool om Balotelli

0

AC MilanLiverpool og AC Milan er i gang med at forhandle om angriberen Mario Balotelli. Det beretter Milans officielle tv-kanal.

AC Milans vicepræsident Adriano Galliani afviste i går, at man havde modtaget en forespørgsel fra Liverpool på Mario Balotelli.

Men torsdag morgen er det kommet frem, at de to klubber forhandler massivt i disse timer.

Både Sky Sports samt Milans officielle tv-kanal Milan Channel beretter, at parterne forhandler.

Balotelli udtalte også i dag, at det var hans sidste dag på Milans træningsanlæg.

Det forlyder, at Liverpool helst vil leje den 24-årige Balotelli, mens AC Milan i stedet ønsker at sælge topscoreren fra sidste sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE