Alvaro Morata er glad for at være i Real Madrid, men lægger ikke skjul på, at han ønsker at spille mere.
Alvaro Morata blev i sommer hentet tilbage til Real Madrid efter to år i Juventus, men gensynet med sin drømmeklub har ikke været positivt for spanieren.
Kun seks gange har 24-årige Morata fået lov til at starte inde i La Liga for Real Madrid i løbet af sæsonen, og han lægger ikke skjul på, at han er utilfreds med mængden af spilletid:
“Jeg er glad, og jeg vil have succes i Real Madrid, men det er også sandt, at jeg gerne vil spille mere, end jeg gør i øjeblikket,” siger Morata til Corriero delle Sport.
Alvaro Morata bliver for tiden rygtet til Premier League, hvor Arsenal såvel som Chelsea skulle være interesseret.