Inters præsident, Massimo Moratti, erkender, at de mange spekulationer om trænerposten i klubben er et rod.
Der har floreret rygter om, at Inters træner Rafael Benitez er blevet fyret, men indtil videre er der ikke blevet meldt noget officielt ud, hvorfor man må antage, at spanieren fortsat står i spidsen for Inter.
Klubbens præsident Massimo Moratti indrømmer, at der hersker kaos omkring trænerposten.
”Vi forsøger at finde ud af, hvad der sker. Denne situation er lidt af et rod. Alt, hvad der er sket, er uventet. Lige nu overvejer vi alle synspunkter,” udtaler Moratti.
Han afviser desuden, at han har ført samtaler med den tidligere AC Milan-træner Leonardo, som det ellers har været rygtet.
”Jeg har ikke snakket med nogen trænere. Jeg har ikke haft et møde med Leonardo.”