Morten Olsen: Dem har jeg afvist

0

Morten Olsen - Danmarks landstrænerDen tidligere danske landstræner, Morten Olsen, taler nu åbent om, hvilke tilbud han afviste, mens han var landstræner for Danmark.

Danmarks tidligere landstræner, Morten Olsen, nåede at stå i spidsen for det danske landshold i 16 år.

Olsen skrev sig i rekordbøgerne som den længst siddende landstræner nogensinde for Danmark.

I et interview med Sport/Voetbalmagazine fortæller han nu, hvilke tilbud han afviste, mens han var landstræner for Danmark.

“Efter Ajax skrev jeg en toårig kontrakt med Det danske fodboldforbund (DBU, red.). Jeg regnede med at jeg skulle være landstræner i to eller måske fire år, og så tilbage at træne en klub. Der har været muligheder fra blandt andet Bundesligaen,” fortæller Morten Olsen til mediet og uddyber:

“To gange har jeg haft muligheden for at tage retur til Ajax. Anderlecht har også været på banen et par gange. I 2004 kunne jeg være blevet landstræner for Tyskland. Men at være landstræner har også noget med hjertet at gøre, og jeg har altid gjort det med den største glæde.”

Olsen har endnu ikke oplyst, hvorvidt han fortsætter træner-karrieren eller stopper i en alder af 66 år.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE