Chelseas manager José Mourinho har i dag forfremmet danske Andreas Christensen, så han er en del af førsteholdstruppen fremover.
I sidste sæson spillede danske Andreas Christensen en stor rolle på Chelseas U18- og U21-hold.
Christensen imponerede stort, og det er han nu blevet belønnet for.
Chelsea-manager José Mourinho har nemlig forfremmet danskeren til klubbens førstehold, sammen med forsvarsmakkeren fra U21-holdet, Nathan Ake.
“Christensen og Ake forfremmes fra akademiet. Derudover har vi Dominic Solanke, Jeremie Boga og Izzy Brown, som kommer til at træne med førsteholdet, men stadig skal spille for U21-holdet,” fortæller Mourinho til klubbens hjemmeside.
Andreas Christensen er i øjeblikket i Østrig på holdets træningstur, hvor han indtil videre har spillet tre træningskampe.