Moyes kæmper stadig for Fabregas

0

Manchester UnitedManchester United-manager, David Moyes, afslørede i dag på et pressemøde, at forhandlingerne stadig er i gang om Barcelonas midtbanespiller, Cesc Fabregas.

Manchester Uniteds jagt på Fabregas vil tilsyneladende ingen ende tage, og selvom det så sort ud for David Moyes efter, at Barcelona afviste et bud på cirka 260 millioner kroner, kæmper ’The Red Devils’ videre.

Rygterne går nemlig på, at det engelske storhold vil forsøge sig med endnu et bud på spanieren; denne gang et beløb på cirka 300 millioner kroner, og dette kan måske også være på vej.

Selvom David Moyes på dagens pressemøde ikke var meget for at snakke om Fabregas-forhandlingerne, gav han nemlig alligevel et hint om, at han endnu ikke har opgivet jagten på den talentfulde midtbanespiller.

”Forhandlingerne er stadig i gang,” lyder det kort og kontant fra den skotske manager om Fabregas, hvilket kan betyde, at endnu et bud måske er på vej fra de forsvarende engelske mestre.

26-årige Cesc Fabregas kom fra Arsenal til Barcelona i 2011, hvor han også tilbragte sine ungdomsår fra 1997 til 2003. Han har 83 landskampe for Spanien på CV’et.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE