Napoli-boss: Snakker om skifte for denne spiller

0

 

Napoli-boss: Snakker om skifte for denne spiller

Foto: Shutterstock

Napoli-sportschef Cristiano Giuntoli forklarer, at Serie A-topklubben stadig er i forhandlinger med franske Marseille om et skifte for Arek Milik.

Den 26-årige polske angriber Arek Milik er blevet frosset ude i italienske Napoli, efter at han ikke ville forlænge sin aftale, der udløber denne sommer.

Af den grund arbejder Napoli intenst for at sælge polakken i dette transfervindue, hvor man endnu kan få en transfersum for ham.

Klubbens sportschef Cristiano Giuntoli fortæller, at Napoli fortsat er i forhandlinger med Ligue 1-klubben Marseille, der allerede har indrømmet, at de er meget interesserede i offensivspilleren.

“Vi har stadig gang i snakke med klubben, vi får se, hvem som har mest tålmodighed,” udtaler Giuntoli ifølge Football Italia.

Italienske medier beretter, at Napoli forlanger omtrent 110 millioner kroner for Milik, men det skulle være mere, end franskmændene vil betale.

“Vi har et godt forhold til klubben og til spilleren, men vi er fortsat ved at evaluere flere ting,” lyder det fra Giuntoli.

Napoli er lige nu nummer tre i Serie A, hvor mandskabet søndag storsejrede hele 6-0 hjemme mod Fiorentina.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE