Neestrup om Grabara-salg: Giver ro at han er her

0
Neestrup om Grabara-salg: Giver ro at han er her

Foto: Shutterstock

FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup siger, at det giver ro at den polske målmand, Kamil Grabara, forbliver på holdet for nu.

Kamil Grabara er i dag blevet solgt til tyske Wolfsburg.

LÆS OGSÅ: Officielt: FCK sælger Grabara til Wolfsburg

Aftalen er sat sådan sammen, at Grabara senest skifter til tyskerne i sommeren 2024.

De har dog en option i aftalen, der betyder, at han kan skifte allerede i januar-transfervinduet.

På den korte bane vil 24-årige Grabara altså fortsat være FCK-spiller, og det glæder cheftræner Jacob Neestrup.

“Kamil er en stor profil for os, og vi har store ambitioner denne sæson både i Danmark og internationalt,” siger Jacob Neestrup til FCK’s hjemmeside og tilføjer:

“Det giver ro, at Kamil fortsat er en del af holdet, og vi ved, at han vil give alt for, at vi lykkedes, for han stiller sig aldrig tilfreds med mindre end det optimale.”

FC København forstærkede sig i sommer-transfervinduet med den unge målmand Theo Sander, der blev købt fri i AaB.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE