Newcastle er angiveligt meget tæt på at skrive under med den senegaliseske angriber, Papiss Cisse, der i øjeblikket spiller for Freiburg. Han koster knap 100 millioner kroner.
Ifølge det tyske sportsagentur, SID, så er den senegalisiske angriber, Papiss Cisse, meget tæt på at skrive under med engelske Newcastle. Han var oprindeligt taget til landsholdslejr forud for African Cup of Nations. Han har dog taget til det engelske for at underskrive en kontrakt.
“Jeg vil spille i Premier League en dag. Jeg vil skabe et navn for mig selv ligesom min ven, Demba Ba, har gjort det,” har hovedpersonen selv udtalt, ifølge Sport.co.uk
Angriberen skiftede til Freiburg i 2010. Han har i denne sæson scoret ni mål i 17 kampe for tyske Freiburg. Det kan dog hurtigt vise sig, at han bliver holdkammerat med Demba Ba i Newcastle.