Neymar: Vil spille med Lionel Messi næste år

0
Neymar: Vil spille med Lionel Messi næste år

Foto: Shutterstock

Den brasilianske verdensstjerne Neymar vil genforenes med sin tidligere FC Barcelona-holdkammerat Lionel Messi allerede næste år, siger han. 

I perioden 2014 til 2017 udgjorde Neymar og Lionel Messi to tredjedele af FC Barcelonas berygtede fronttrio, som blev døbt “MSN”, hvor målmaskinen Luis Suarez var den tredje og sidste part.

I dag spiller de tre dog i forskellige klubber, hvor Lionel Messi stadig er i FC Barcelona, Neymar i Paris Saint-Germain siden 2017, og Luis Suarez i Atletico Madrid, som han skiftede Barca ud med i sommer.

Nu håber 28-årige Neymar imidlertid på en snarlig genforening med argentinske Messi.

“Det, jeg vil mest, er at have fornøjelsen af at spille med ham igen, siger PSG-stjernen ifølge ESPN og fortsætter:

“Han kan spille i min rolle, det vil ikke være et problem med mig! Vi skal helt sikkert gøre det næste år,” lyder det fra Neymar.

En potentiel genforening kan ske i Paris Saint-Germain, hvor Neymars kontrakt løber frem til sommeren 2022.

Lionel Messi har nemlig kontraktudløb efter denne sæson, og han har for nylig erklæret ønske om at forlade Barca.

Neymar er samtidig også blevet kædet sammen med et comeback til FC Barcelona i mange af de tidligere transfervinduer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE