Nicklas Bendtner: Starter på trænerkursus til december

0

Nicklas Bendtner: Starter på trænerkursus til december

Foto: Dejan Obretkovic

Nicklas Bendtners ambition om at blive fodboldtræner begynder til december, hvor han starter på et trænerkursus.

Den 32-årige Nicklas Bendtner har stået uden en klub lige siden januar, efter kontrakten med FC København udløb.

Bendtner har før omtalt sine ambitioner om at fortsætte fodboldkarrieren på trænerbænken. Nu fortæller han, at han påbegynder et trænerkursus senere på året.

“Min ambition er at blive fodboldtræner, og jeg starter på et kursus i december. Jeg skal tage mine eksamener først, men heldigvis har jeg en masse venner i fodbold, hvor jeg kan tilegne mig erfaring,” udtaler Bendtner til det engelske medie The Guardian og uddyber:

“Udover min søns fødsel og at tilbringe tid med ham er der ikke noget, der giver mig en større glæde end at spille fodbold. Det er svært for tiden på grund af corona. Hvis der kommer en chance for at spille, så ser jeg på det. Hvis der ikke kommer nogen muligheder, så forbereder jeg mig på det næste kapitel,” forklarer han.

Danske Nicklas Bendtner har i sin hidtidige karriere spillet hele 421 kampe på klubplan og scoret 116 mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE