Nicklas Helenius: Jeg er færdig med AaB

0

Silkeborg IFDen danske angriber, Nicklas Helenius, slår helt fast, at han er færdig med at spille for AaB. Han udelukker ikke et permanent skifte til Silkeborg.

Nicklas Helenius er i øjeblikket udlejet til Silkeborg IF fra AaB, hvor han i denne sæson har scoret seks mål i 15 Superliga-kampe.

Helenius’ kontrakt med AaB udløber efter denne sæson, og han er ikke afvisende over for at tegne en permanent kontrakt med Silkeborg.

“Jeg kommer i hvert fald ikke tilbage til AaB. Silkeborg er et sted, hvor jeg tænker, at jeg kan være, når min kontrakt udløber med AaB, men man ved ikke, hvad der sker i fodbold. Men hvis det her fortsætter, så er det en af de allerbedste muligheder for mig,” siger Helenius til Jyllands-Posten og tilføjer:

“Jeg har en rigtig god agent, som jeg stoler på, og som jeg har arbejdet sammen med i mange år. Han har styr på det. Nu er jeg lejet ud hele sæsonen, og mit fokus er på at gøre det, som godt som jeg kan for Silkeborg, og så må vi se, hvad der sker.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE